lørdag den 12. september 2015

Både en sorgens og en lettelsens dag...

Dennis og jeg besluttede i går, at jeg ikke længere skal holde butik i det gamle mejeri i Faxe.

Der er kommet en ny forpagter, så vores tilhørsforhold er ikke det samme længere - og kulden er allerede mærkbar, og så er det ikke lige sådan at sidde og nørkle med mine små ting.

Jeg vil dog stadig gerne holde butik - og indtil videre bliver jeg "rejsende i kunst og smykker"; Dennis finder den gamle, store, verdensberejste kuffert frem, og så kan mine varer bo deri. Mit håb er så, at jeg må åbne for godterne, når jeg er på visit hos familie, venner og bekendte... Og måske kan jeg finde et par andre kunstnere/designere at lave homeparties med...

Skulle du have en idé til en nærmest-gratis alternativ løsning, er jeg lutter øren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar