søndag den 9. september 2012


Så kom der to "antikke" smykker i stand... Det må være fordi de er så gammeldags i udtrykket, at de fik matchende armbånd til :-)

tirsdag den 10. april 2012

Efter jeg fik lidt arvegods af et par gode venner, kom der sørme lidt gang i smykkeproduktionen; først et tvillingarmbånd af lavaperler, jadekugler og den søde medaljon fra arvegodset. Monteret på elastik, så de er lette at have med at gøre.
Pillearbejde var åbenbart sagen, så jeg fik trukket mine bryllupsperler og onyxperler på lilla tråd - og en knude mellem hver perle. Endelig! Det har jeg vist været mere end et par år om at komme til.


De lillafarvede perler ville også være med, så de blev pyntet med lidt glimmer og en enkelt labradoritkugle; alt trukket på elastik, så nu kan kæden bruges som dobbeltarmbånd eller tætsiddende halskæde.

lørdag den 17. marts 2012

(Hold k..., hvor er bloggers nye designs uhyrlige at komme igennem - og så får man ingenlunde hvad man er lovet! Jeg er ked af den lidt triste baggrund; bær over med den, indtil jeg får rettet sagerne - eller indtil blogger får tingene til at fungere...)

lørdag den 10. marts 2012

Islandske får har ladt ulden

Ih, det er længe siden sidst! Har heller ikke kreeret så pokkers meget denne vinter, men jeg fik da listet denne kjole igennem hænderne...