tirsdag den 10. april 2012

Efter jeg fik lidt arvegods af et par gode venner, kom der sørme lidt gang i smykkeproduktionen; først et tvillingarmbånd af lavaperler, jadekugler og den søde medaljon fra arvegodset. Monteret på elastik, så de er lette at have med at gøre.
Pillearbejde var åbenbart sagen, så jeg fik trukket mine bryllupsperler og onyxperler på lilla tråd - og en knude mellem hver perle. Endelig! Det har jeg vist været mere end et par år om at komme til.


De lillafarvede perler ville også være med, så de blev pyntet med lidt glimmer og en enkelt labradoritkugle; alt trukket på elastik, så nu kan kæden bruges som dobbeltarmbånd eller tætsiddende halskæde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar